Hvalpe 2007 Hvalpe 2008Hvalpe 2009Hvalpe 2010Hvalpe 2011Hvalpe 2012

Når hvalpen er klar til at komme hjemmefra medfølger der:
De er vaccineret med febrivac DIST
De har fået et sundhedstjek
De er chippet
En lille hjemlig ting, som dufter af mor
En madpakke
En købekontrakt
En uges gratis pasning om året
 

Hvis du er interesseret i en ilderhvalp fra Soelberg's SUN, kan du sende mig en  E mail med din mailadresse - navn og bopæl, og du vil bliver tilføjet ventelisten. Når der så er født hvalpe hos Soelberg's SUN vil du modtage en mail om at nu er der hvalpe igen. Hvis du er så heldig at blive en af dem som skal have en hvalp fra os, kan hvalpen reserveres mod et depositum på 500 kroner, som IKKE bliver tilbagebetalt hvis du skulle fortryde din reservation. Hvalpene kan dog først reserveres fra de er 5 uger gamle.

  Sådan foregår det her hos os 

Ilderen kommer i løb i marts/april måned. Nogle ildere tidligere og nogle senere.
En ilderhun's Vulva (kønsdele) begynder at svulme op, og ca. efter 8 - 10 dage er hun klar til at blive parret.
Når hun er klar, bliver hun sat sammen med den herre, hun skal parres med. De får lov til at gå sammen i et ikke alt for stort bur, da parringen går lidt lettere på den måde efter min mening. De går så sammen i ca. 3 dage og hygge sig, inden de igen bliver skilt ad. Hunnen's Vulva begynder derefter igen langsomt at trække sig sammen.  Efter en vellykket parring kommer hvalpene til verden efter 42 dage.
Hunnen bliver sammen med de andre ildere indtil der er 14 dage til fødslen. Så bliver hun sat i et bur med fødekasse. Det er vigtigt at ilderen får så meget ro som muligt, da hun ellers nemt kan blive stresset, og i værste fald spise sine hvalpe.
Når ilderen har født, bliver de nyfødte hvalpe kontrolleret, og eventuelle døde hvalpe bliver fjernet. Der bliver skiftet redemateriale. Derefter bliver buret rengjort hver dag, men hvalpene får lov at være i fred de første par dage, så moderen ikke bliver forstyrret mere end højst nødvendigt.
De første 3 uger af hvalpenes liv, får de mælk fra deres mor, og hun holder dem rene bagi. Derefter begynder hvalpene at få fast føde, og moderen gør ikke længere rent efter de små, så nu skal fødekassen gøres ren flere gange om dagen. Dette er vigtigt for at forhindre infektion hos hvalpene. Herefter bliver hvalpene også tjekket og vejet hver dag.
Når hvalpene er omkring 30 dage gammel begynder de at få øjne, og man kan begynde at se hvilken farve hvalpene får.
Efter at hvalpene har fået øjne, begynder det virkelig sjove arbejde med hvalpene. De bliver nusset og leget rigtig meget med. De bliver samtidig bide/bakke trænet.
Hvalpene bliver hos deres mor indtil de er 9 uger gammel, og kommer derefter i et bur for sig selv. Hunnen bliver sat tilbage hos de andre ildere igen. Når hvalpene er 10 uger gammel, kommer de til dyrlægen og får et sundhedstjek, bliver vaccineret og chippet.
Herefter er hvalpene klar til at komme ud til deres nye familie.

NB:
Hvis en eller flere hvalpe har behov for at være længere hos mor, bliver der selvfølgelig taget hensyn til dette.

 Tilbage